SEXOLOGISK RÅDGIVNING
Sexologisk rådgivning i København K - certificeret Sexolog, Parterapeut og Psykoterapeut MPF
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
SEXOLOGISK RÅDGIVNING I KØBENHAVN
Størstedelen af befolkningen i Danmark mener at et godt og meningsfuldt seksualliv øger både trivsel, livsglæde, fysisk og mentalt sundhed. Alligevel har undersøgelser vist at to tredjedele af voksne seksuelt aktive danskere, oplever besvær ved seksuel aktivitet.
Seksualitet er ofte et komplekst tema, der gennem tiden er påvirket af både samfundsnormer, kultur, religion, holdninger og følelser. Mange er vokset op med at sex ikke er noget der tales om, og at udtrykke sin seksualitet ofte er forbundet med skam. I skolen lærer eleverne ofte hvordan de kan beskytte sig i forhold til prævention, og sjældent hvordan det er at være menneske med en seksuel drift og en lyst.
SEX PÅ DEN RIGTIGE ELLER DEN FORKERTE MÅDE
Det de fleste lærer om sex, er hvad de ser på film, som er instrueret med det formål, at tiltrække seere. Hvad der ses på film afspejler imidlertid sjældent virkeligheden, hvilket gør at mange blot ender med at føle sig utilstrækkelige eller forkerte. Og når der tales om sex mellem venner, er det ofte forbundet med overdrivelser, præstationer og bliver kategoriseret som en rigtig eller en forkert måde at have sex på. Det var ‘vildt og dyrisk’ eller ‘kedelig vanilla’, og det kan synes som at jo mere ekstraordinært det fremstilles, des mere rigtigt er det. Og længere tid det varer eller hvor mange orgasmer der blev produceret, des mere magisk.
Det ekstraordinære vilde og dyriske virker for nogle, men ikke for alle. Vi er forskellige, og har grundlæggende forskellige seksuelle præferencer, der også kan variere alt efter tid, situation og relation. Men hvis vi ikke lytter til egne præferencer, men forsøger at jagte det ‘rigtige’ bliver sex til en præstation og et mål i sig selv. Og for dem hvor sex ikke handler om graden af vildskab eller mængden af orgasmer, men snarere om at skabe en nærværende forbindelse til hinanden, kan det blive nærmest tabubelagt og forbundet med at være ‘forkert’. Og Derfor endnu sværere at mærke egen lyst og seksualitet.
Seksualitet en grundfølelse. Ligesom vi udtrykker sorg, vrede og glæde på forskellige måder, har vi også forskellige måder at udtrykke seksualitet. Vi har lært fra film hvor ‘man’ gør, hvordan ‘man’ ser ud og hvordan ‘man’ lyder, men det er ikke nødvendigvis opskriften for alle.
Seksualitet som grundfølelse er forbundet med at kunne mærke sin lyst, at kunne nyde, at være legende og spontan, mærke sine sanser og føle sig nærværende og levende. Når sex bliver en præstation, er der automatisk et mål. Det skal se ud på en bestemt måde eller der skal på forhånd være et bestemt resultat, og her forsvinder det nærværende, legende og levende for mange desværre.
FAKTA OM SEX
Nedenstående er uddrag fra verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet, udgivet af Statens Seruminstitut og Aalborg Universitet i 2019
- 80,4% af befolkningen mener at det er vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv
- 15% har et særdeles godt sexliv og 40% har et godt. 28% svarer at de hverken har et godt eller dårligt sexliv
- 27% har i ringe grad eller slet ikke fået dækket deres seksuelle behov inden for det seneste år
- 21% har ikke haft sex med en anden inden for de seneste 4 uger
- 24% har ikke haft oralsex inden for de seneste 4 uger
- 52% har hverken prøvet eller fantaseret om sexlegetøj inden for det seneste år og 18% har fantaseret om det, men ikke prøvet
- 2% har prøvet at have sex med flere personer samtidig
- 26% mellem 15-24 år har ingen seksuelle erfaringer med andre og 10% i samme aldersgruppe har ikke haft behov inden for det seneste år
- 27% af seksuelt aktive mænd har oplevet potentielt udredningskrævende rejsningsbesvær inden for de seneste 4 uger
- 10% af seksuelt aktive mænd har oplevet for tidlig sædafgang ved seksuelt samvær inden for det seneste år
- 21% af seksuelt aktive kvinder har oplevet potentielt udredningskrævende seksuelt funktionsbesvær inden for de seneste 4 uger
- 12% af seksuelt aktive kvinder har oplevet hyppigt, problemvoldende besvær med at opnå orgasme ved seksuelt samvær inden for det seneste år
TEMAER I DEN SEXOLOGISKE RÅDGIVNING
Som sexolog arbejder jeg ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv. Det betyder at seksualiteten kan være påvirket af flere faktorer herunder fx
Biologisk: Hormoner, alder, fysisk helbred, sygdomme, farmaka
Psykologisk: Relationen, egen oplevelse af sig selv, stress, depression, traumer, kønsidentitet
Socialt: Kultur, samfund, normer og religion, seksuelle erfaringer og overbevisninger
Det betyder eksempelvis at en der oplever rejsningsproblemer, både kan være påvirket af hjertekarsygdomme, mistillid i relationen til den anden, eller opleve sig selv som utilstrækkelig.
Der kan være mange grunde til at søge sexologisk rådgivning. De problemstillinger der oftes søges hjælp til er:
- Parterne oplever ulige lyst eller ingen lyst til sex
- Parterne savner nærvær og fysisk intimitet
- Konflikter i parforholdet og manglende forbindelse mellem parterne
- Forholdet har udviklet sig til et venskab eller et bofællesskab
- Parterne ønsker at finde hinanden igen, evt. efter børnene er blevet større
- Alt det usagte der kommer i vejen: præstationsangst, antagelser, misforståelser, forventninger og overbevisninger om den anden
- Sex er blevet til hvordan parterne nemmest omgåes afvisningen
- Manglende tydelighed og aftaler om fx, ansvar, grænser, rammer og aftaler
- Kønsidentitet
- Undertrykt seksualitet
- Lavt selvværd / selvkritisk
- Stress og for presset hverdag
- Udeblivende orgasme
- Rejsningsbesvær / erektionsproblemer
- Oplever for tidlig udløsning
- Smerter ved penetration
- Alder og overgangsalder
- Sygdom og bivirkninger fra medicin
- Overgreb og traumer
NÅR LYSTEN I PARFORHOLDET ER FRAVÆRENDE?
Mange par søger sexologisk rådgivning når de oplever at forbindelsen mellem dem er væk, eller at den fysiske afstand mellem dem er større end de ønsker.
Ofte begynder problemerne i parforholdet med en ulige lyst samtidig med uforløste konflikter mellem parterne der hober sig op. Og ofte er det hele blandet sammen, så det nærmest virker umuligt at identificere hvad der er hvad, eller hvor de skal begynde. Den ene mangler måske følelsesmæssig intimitet, og oplever det som en forudsætning for den fysiske. Og den anden mangler den fysisk intimitet som forudsætning for den følelsesmæssige. Og så er de lige vidt, mens de venter på hinanden. Ofte hænger den følelsesmæssige og den fysiske intimitet uløseligt sammen. Ikke nødvendigvis som forudsætninger af hinanden, men som to forskellige måder at skabe et fortroligt rum og forbinde sig med hinanden. Begge er med til at nedbryde forsvar, skabe en nærværende forbindelse og øge empatien og rummeligheden mellem parterne.
NÅR DEN ENE VENTER PÅ DEN ANDEN
Men når den ene venter på den anden, får de sjældent skabt det fortrolige rum og fjernet barriererne mellem dem. De beskytter deres sårbarhed ved at gøre sig hårde, og undgår at blive berørt af hinanden ved at skabe en fysisk og følelsesmæssig afstand, som blot vokser sig større.
Deres sexliv ender ofte med at blive en handelsvare mellem parterne. Når du ikke… så vil jeg ikke, og når jeg ikke kan få… så kan du heller ikke. Det bliver nogen gange noget der ‘skal gives’, eller oplevet som en opgave eller en pligt. Som noget ‘burde’ snarere end noget ‘har lyst til’.
Når sex bliver en opgave eller en pligt er det ikke længere forbundet med nydelse, og det kan være svært at mærke sin egen lyst. Det kan for nogen nærmest føles grænseoverskridende, som at ofre noget noget af sig selv. Men lyst til hvad? Det giver mening ikke at have lyst til at stå til rådighed for den andens tilfredsstillelse, og slet ikke hvis der oveni er en antagelse om, at være ubetydelig for den anden.
HVAD ER DET, DER IKKE ER LYST TIL?
Men hvad hvis det var lyst til selv at opleve nydelse eller nærvær. Som noget der også kan modtages, på den måde der ønskes. Måske på en helt anden måde en de plejer. Viske tavlen ren og opdage hvad de har lyst til eller hvad de savner.
Måske der kunne være lyst til at mærke den andens hånd nysgerrigt udforske hele kroppen. Måske der kunne være lyst til at kigge hinanden i øjnene og blive kærligt berørt i ansigtet. Måske der kunne være lyst til at ligge helt tæt og bare mærke hinandens kroppe. Måske der kunne være lyst til fysisk intimitet og nærvær, og at det blev lige så vigtig en del at sex som orgasmen. Ikke ment på en måde at der burde være en lyst, nogle gange, så er der bare ikke lyst, og sådan er det også. Men det kan være hjælpsomt for nogle at reflektere over hvad præcist der ikke er lyst til, inden de frarøver sig fra egen lyst til at opleve nydelse og mærke sig selv som et seksuelt væsen.
Fysisk intimitet og en seksuel forbindelse, kan for de fleste nedbryde forsvar og skabe forbindelse og rummelighed mellem parterne. Det der før synes som et problem, er pludselig ikke vigtigt mere, når forbindelsen er intakt. Alligevel er det så ufatteligt nemt for mange at ligge låg på egen lyst, og særligt hvis der ikke er opmærksomhed på hvad nydelse egentlig er for den enkelte, men forbinder sex med en vare der skal leveres på andres præmisser.
HVAD DER OFTE BLOKERER FOR LYSTEN
Når sex bliver taget som gidsel eller en handelsvare i parforholdet. Som en pligt eller noget der burde være, snarere end det er forbundet med lyst til at være tæt og skabe forbindelse. Noget der skal gives for kun at tilfredsstille den ene, og ikke som noget der både tilbydes og nydes, og gives og tages.
Når parterne har sex på en måde der ikke er meningsfuld for den ene eller begge. En automatisk eller mekanisk måde hvor det bliver svært at mærke nydelse og egne behov, men bliver noget der skal overstås.
Alt det usagte mellem parterne, fx når en afvisning eller det ikke at have lyst bliver et problem, måske fordi der bliver lagt en følelsesmæssig betydning i det, at den anden ikke har lyst. Der kan være mange årsager til ikke at have lyst, og en afvisning er ikke nødvendigvis en afvisning af den anden eller kærligheden, men at der ganske enkelt ikke er kontakt til egen lyst i situationen eller for tiden. Når udeblivende lyst bliver koblet sammen med mangel på kærlighed eller utilstrækkelighed, kan der opstå berøringsangst, og partner kan helt ophøre med at at røre ved hinanden, for at undgå en situation hvor den ene skal skuffe den anden. Vedkommende kan endda føle sig ansvarlig for den andens følelse at utilstrækkelighed. Og den anden kan sågar helt ophøre med at forsøge at nærme sig, for selv at undgå afvisningen. Det kan ligeledes være hvis den ene ikke kan få rejsning, at det bliver ensbetydende med at den anden der ikke er attraktiv nok.
Når parterne oplever at den enes lyst er den andens ansvar. At opleve lyst er som at opleve glæde, vrede eller sorg. Og det er dejligt hvis parterne kan mødes i lyst, men det er ikke altid tilfældet. At kunne tage ansvar for egen lyst, også selvom den anden ikke har lyst. Den enes lyst er ikke den andens ansvar, og det er helt frit og helt uforpligtende, både at opleve lyst og ulyst. At kunne tale om at have lyst til sex lige så frit som at kunne tale om at have lyst til frikadeller i aften, kan være frisættende. Hvis den anden ikke har lyst, så mærker den ene stadig lyst og kan måske klare det selv. Og hvis den ene har lyst til frikadeller og den anden ikke har, så findes der også en løsning på det. Har den anden aldrig lyst, så er der måske noget andet parterne skal forholde sig til. Lysten opstår oftest af frivillighed, og at sætte hinanden fri, kan nogen gange være hjælpsomt. Og måske den anden har lyst til noget men ikke det hele.
Når lysten er ulige og der er en forventning om at det skal være lige meget lyst. Vi har alle forskellige tændingsmønstre og tændes i forskellige tempo.
Når parterne mangler sprog for sex. At de ikke er nysgerrige og taler om hvad der tænder dem og hvordan, men stedet går de med egne antagelser om hvad de tror den anden kan lide. Dette ender ofte med en oplevelse af at være misforstået og kan blive en ensom fornøjelse i sengen.
Stress og en fortravlet hverdag er nok den største synder til fravær af lyst. Når par er stressede er de ofte i en tilstand hvor der hele tiden skal gøres noget. De er ikke til stede her-og-nu, men forsøger at kæmpe sig igennem opgaver og pligter, og planlægger i hovedet. De mister ofte kontakten til egne behov og kan have svært ved at mærke sig selv. De er ofte i en overlevelsestilstand, snarere end en tilstand af at føle sig levende, mærke egen krop og mærke lyst og behov.
At være i et konfliktfyldt forhold hvor tryghed, empati og fortrolighed mere er undtagelsen end reglen og parterne i overvejende grad kritiserer og angriber hinanden, er heller ikke fremmende for lysten eller intimiteten. Det kan skabe en tilstand af at være på vagt over for hinanden, og de vil ofte blot tage følelsesmæssig afstand til hinanden.
Hvis forholdet er blevet for vanepræget eller mageligt og parterne er sammen på en måde hvor de er mere venner eller roomies, end de er kærester der flirter med hinanden.
Hvis parret har sex på en måde, der mere tager form af at skulle præstere eller gå ind i en rolle. De ryger op i hovedet og bekymrer sig måske om de gør det ‘godt nok’, er vurderende eller ser akten udefra. De kan derfor ofte ikke mærke sig selv, sig selv med den anden eller nydelsen i egen krop.
DER FINDES IKKE RIGTIG ELLER FORKERT
Heldigvis er der ikke en rigtig eller en forkert måde at have sex på (sålænge parterne er frivilligt aktive og vi ikke taler om overgreb). Men mange er ikke opmærksom på, eller har ikke italesat egne seksuelle præferencer.
Med sexologisk rådgivning er en del af arbejdet også at opdage, hvad meningsfuld sex er for den enkelte eller parterne hver især. Altså at være i kontakt med egen seksualitet, egne behov og opleve sig selv som et seksuelt menneske, eller hvile i ikke at være det.
Hvad er deres erfaring. Har de sprog for deres seksualitet. Er der følelser i klemme. Hvordan føler de sig betydningsfulde for hinanden. Kan de være legende og eksperimenterende. Og kan de mærke deres grænse.
