PARTERAPI KØBENHAVN
Hvordan forløber en session med parterapi og hvad kan I forvente af et forløb?
Eller kontakt mig på volder@thepraxis.dk. Adressen er Frederiksborggade 3, 2. sal, 1360 København K.
HVORDAN FOREGÅR PARTERAPI
Som parterapeut lægger jeg stor vægt på en tryg og tillidsfuld relation mellem mig og jer hver især. Det betyder at I i parterapien bliver i mødt i øjenhøjde og gennem en ligeværdig dialog.
Sammen undersøger vi hvordan det bliver svært for jer hver især i jeres parforhold, og hvad der sker i relationen mellem jer. Min funktion er hverken at være vurderende omkring hvad der er ‘rigtigt’ eller ‘forkert’, ej heller hvad der er rimeligt eller urimeligt. Jeg forholder mig med andre ord ikke hvad der burde være, eller kunne være, men snarere til hvad der rent faktisk er og hvad der sker i mellem jer.
Formålet er at gøre det uklare klart og opdage og undersøge de ubevidste automatreaktioner, så de kan gøres til bevidste og reflekterede valg. Altså at øge jeres opmærksomhed på hvad der er hvad og hvordan det går galt.
Følelserne i parforholdet kan være komplekse, og det kan for mange virke uoverskueligt at gennemskue og skelne imellem hvad der reelt sker mellem parterne, og hvordan de bliver ved med at ende det samme sted.
Som parterapeut, sidder jeg udefra og kan se et større perspektiv, og eventuelt hvilke dynamikker der på spil. Hvad er det der sker, hvad er det I gør og hvordan gør i det, der ikke virker for jer. Og med den klarhed, kan I herfra vurdere om det fortsat er meningsfuldt, eller om I ønsker at skabe forandringer.
I parterapien leder vi heller ikke efter hvem der er skyldig eller ansvarlig for situationen. Jeg betragter jeg begge som voksne og ansvarlige mennesker, der frivilligt vælger hinanden, som dem I er. Så parterapien handler i højere grad om at vende blikket indad og opdage hvad I selv, hver især gør og byder ind med i relationen, end at fordele skyld og pege fingre af den anden.
KLIENT ANBEFALINGER
KOMMUNIKATION I HÅRDKNUDE
Ofte mangler der også tydelighed mellem parterne, så parterapi kan også hjælpe med at gøre det utydelige tydeligt. Hvad betyder det at føle sig utilstrækkelig, at savne nærvær, at føle sig nedprioriteret og at have mistillid. Parterne har forskellige behov og oplever forskelligt
Jeg hører fx ofte at den ene ikke føler sig anerkendt i forholdet af den anden. Det kan hurtigt blive til antagelser om at den anden er ligeglad, egoistisk eller bare tager den ene for givet. Og den anden kan være forvirret over hvad vedkommende burde gøre anderledes. Konflikten bliver utydeligt mellem parterne, de ved ikke hvordan de skal komme videre, og der kan være voldsomme følelser i klemme.
TYDELIGHED I KOMMUNIKATIONEN
Hvad betyder ‘anerkendelse’ for den ene? Hvad er det der skal anerkendes? Hvad er funktionen af anerkendelsen? Hvis den ene synes det er vigtigt at have sørget for at fliserne på badeværelset er afkalket, og den anden lægger vægt på at bilen har olie. Skal de så gå og anerkende hinanden, for det de hver især synes er vigtigt? De synes måske begge at det de gør, er for den andens skyld, selvom det er gjort af egen fri vilje. Og den anden lægger måske ikke synderlig betydning i det. Det er ikke vigtigt for den anden. Så har de aftalt at skulle anerkende hinanden for det de gør? At den ene skal holde øje med om den anden har fyldt olie på bilen, og den anden skal holde øje med om fliserne er afkalket, og huske på at anerkende hinanden for det de gør?
AT GIVE SIG SELV NOGET AF DET DE SAVNER
Hvordan ville det eventuelt være at anerkende sig selv? Give sig selv et ordentligt skulderklap for at have gjort det, der for dem hver især var vigtigt. Måske endda være så stolt, at du selv ville have lyst til at dele ‘Jeg er pivstolt over min egen indsats i dag. Jeg knoklede på badeværelset i to timer og fliserne skinner spejlblanke nu. Husk solbriller når du går derud’.
I det er der også mulighed for at opdage at selvom spejlblanke fliser ikke er vigtigt for den anden, så er den ene stadig vigtig, og bliver glad over at høre den ene er stolt.
Det betyder ikke at parterne hverken kan anerkende hinanden, vise at den anden er betydningsfuld eller være nærværende, men ofte får de øje på det, som de ikke vil have (du er ligeglad med mig og du gør bare hvad der passer dig). Og der mangler opmærksomhed på hvad de savner, har behov for eller ønsker. Klarhed over hvem der er ansvarlig for egne følelser og indgåelse af ligeværdige aftaler, snarere end utydelige forventninger, der ofte ender i skuffelse.
ALT DET USAGTE ER OFTE EN KILDE TIL PROBLEMER
Ofte er det også alt det usagte mellem parterne der gør, at kommunikationen går i hårknude og misforståelser mellem parterne opstår. Mange er at den opfattelse, når de har været i et parforhold i mange år, at den anden burde vide hvad de mener, hvad de synes, hvad de har behov for og hvad de savner. Og de bliver ofte overrasket over at opdage, hvor meget de havde misforstået gennem tiden, eller ganske enkelt ikke har forstået, fordi de var mere tilbøjelige til at forholde sig til egne antagelser, end til egentlig at lytte. Når de begynder at sætte ord på, på en måde hvor personligt ansvar er i forgrunden, og fri for anklager og bebrejdelser, kan den anden pludselig høre budskabet meget klarere.
Når kommunikationen bliver blandet med den betydning parterne selv lægger i, antagelser om hinanden, forsøg på at overbevise hinanden, fordeling af skyld og ansvar og i en anklagende eller bebrejdende tone, drukner budskabet.
Fx hvis der ligger en (ofte ubevidst) skjult agenda, som ‘jeg er åbenbart ikke vigtig nok, siden du sidder med din telefon hele tiden’ som måske snarere handler om ‘jeg savner at mærke at jeg betyder noget for dig, for du betyder noget for mig’. Her kommer diskussionen ofte til at handle om hvorfor den ene sidder med telefonen, eller hvor meget den anden selv gør det. I bedste fald får de lavet en aftale om skærmtid, men når stadig ikke ind til kerne af det den ene længes efter. Det handler måske slet ikke om hvorvidt eller hvor meget den anden sidder med en telefon, men at telefonen er blevet et symbol på en forhindring for nærvær.
HVAD ER INTENTIONEN?
Så hvad er intentionen i det de kommunikerer? Og møder de hinanden rummeligt, empatisk og kærligt, hvor det er muligt at lytte. Og hvor de betragter hinanden som ligeværdige selvstændige mennesker, eller er den anden blevet en forlængelse af dem selv?
Alt det usagte ligger ofte i den betydning parterne selv tillægger den andens ord og handlinger, som ikke er blevet afstemt med den anden. Det kan fx være i form af antagelser om den anden, egne overbevisninger, forventninger, de forventninger de tror den anden har, tolkninger af hinandens budskaber eller mangel på samme, at gætte hvad der sker i den anden, at forsøge at læse hinanden, analysere hinanden, mv. Det usagte er ofte en Stor kilde til misforståelser og skuffelser, og at sætte ord på, bliver der mulighed for at afstemme om fx egne antagelser om den anden, blot er en antagelser eller om det også forholder sig sådan i den anden.
HVORDAN LØSES KONFLIKTER I PARTERAPI
Konflikterne i parforholdet handler sjældent om indholdet i konflikten, altså det parterne diskuterer. Mange oplever at de slet ikke kan huske hvad konflikten handlede om, eller når de skal genfortælle den, opleves den banal og ligegyldig. Når konflikterne ender galt, er det ofte måden parterne diskuterer på, hvor ingen af dem er i stand til at lytte hvad den anden siger.
Når konflikten eskalerer, oplever mange at de taler højere og højere og tempoet bliver hurtigere, mens der udveksles bebrejdelser, skyld, anklager, argumenter og forklaringer mellem parterne. Der er en kamp der skal vindes, og den der får ret, er ofte den der kan råbe højest og får den anden trængt op i en krog. Er den ene af parterne konfliktsky, vil vedkommende ofte lukke helt ned eller forsvinde, så snart en konflikt nærmer sig. Vedkommende vil måske være tilbøjelig til at give den anden ret, bare for at komme ud af konflikten.
Mange kan nærmest ikke styre trangen til at gå ind i konflikten, den synes dragende og i øjeblikket forløsende. Og måske kampen kan vindes og den ene tilpasser sig den anden, men der er sjældent nogen der vinder et godt parforhold ved at angribe hinanden. Heller ikke selvom der til næste gang samles bedre argumenter, der skrues op for lyden, eller udstedes flere ultimatummer.
HVORDAN HÅNDTERES KONFLIKTERNE
I parterapien arbejder vi med opmærksomhed på hvordan parterne går ind i konflikter, og hvordan de kan undgå at den eskalerer
- Hvad handler kampen / kernen af konflikten egentlig om
- Er de reflekterede eller kører det på automatpilot og i affekt
- Hvad er intentionen i konflikten
- Hvad ønskes forandret eller hvad savner de mere/mindre af
- Hvordan går de ind i dialogen
- Hvordan er tonen og det nonverbale sprog
- Kan de forholde sig til hinanden, eller bliver de optaget af deres eget eller at få ret
- Er de tydelige og giver udtryk for det de savner, eller peger de på alt det de ikke vil have
Sammen identificerer vi det der ikke virker for jer, hvad der går galt og hvordan. Ofte inkluderer det regulering af affekt og deeskalering, så parterne kan bevare roen og være mere bevidste og reflekterede, snarere end at lade automatpiloten tage over. Vi undersøger naturligvis også hvad der kunne virke i stedet. Hvad skal der til for at skabe forandringer og få løst fremtidige konflikter.
RELATIONEN OG FORSKELLIGHED
I mange parforhold diskuteres der i højere hvad der burde være og hvad der skulle være, end de forholder sig til, hvad der er. Vi er alle forskellige og i parforholdet er der din måde og min måde og forskellige behov og ønsker. To måder at opleve verden på, to måder at se og opfatte ting på, to måder at reagere på og to måder at føle på.
Denne forskellighed giver ofte anledning til konflikter, hvis parterne ikke kan forholde sig til den (den anden som en forskellig). Det ender ofte i endeløse diskussioner om hvem der er rigtig og hvem der er forkert, eller hvem der har ret. I diskussionerne vil parterne ofte opleve en ustyrlig trang til at forklare, redegøre, argumentere, rationalisere, bevise og overbevise hinanden om, hvorfor deres måde er den rigtige og den andens er forkert.
ET FORHOLD ER BETINGET AF TO DER FORHOLDER SIG TIL HINANDEN
Et parforhold er imidlertid to mennesker der forholder sig til hinanden og hinandens forskelligheder. Og ligesom burde ikke er her, er forkert her heller ikke. Det er ganske enkelt umuligt at opleve eller føle forkert.
I parterapien undersøger vi eventuelt hvordan parterne håndterer denne forskellighed. Hvilken betydning lægger parterne hver især i den andens handlinger når de reagerer forskelligt eller har forskellige behov. I hvor høj grad er der accept af hinanden, eller bliver forskelligheden til frustration, irritation og kritik.
PARTERNE ER SOM DE ER OG IKKE SOM DE BURDE VÆRE
Som parterapeut møder jeg mange par, der ønsker at den anden ville være noget mindre af det vedkommende er, eller noget mere som den anden. Hvis du bare var mindre glemsom eller mere opmærksom. Hvis du bare var bedre til at planlægge og strukturere. Eller hvis du bare ville synes XYZ var lige så vigtigt som mig. Det forholder jeg mig som parterapeut altid undrende til, eftersom parterne frivilligt har valgt hinanden, som dem de er. Og ikke som nogen de burde være.
Det bliver imidlertid sjældent perfekt i parforholdet, og det kan nogen gange blive svært at gennemtrumfe sin vilje. Men kan det blive godt? Er der villighed til at ofre noget. Kan de acceptere hinanden, eller sidder de fast i frustration og irritation. Er det bedre at gå? Hvis en fugl og en fisk mødes, så er der jo et problem.
I parterapi arbejder vi også med perternes grænser. Grænsen er der hvor parterne er forskellige fra hinanden. Hvor slutter den ene og hvor begynder den anden. Må de have grænser og forskellige behov, eller er relationen båret af at have krav på hinanden. Og er graden af kærlighed ensbetydende med graden af villighed til at overskride egne grænser.
PARTERAPI OG PERSONLIGT ANSVAR
Når vi går ind i en relation – og særligt i et parforhold – har de fleste noget nyt at opdage om sig selv. Hvordan er jeg mig, sammen med dig? Og hvordan bevarer jeg mig selv, sammen med en anden?
De fleste har noget med i bagagen fra tidligere erfaringer og barndommen, der udspiller sig som automatiske og ubevidste mønstre og dynamikker i parforholdet. Når parterne støder sig på hinanden, bliver magtkampen mellem parterne ofte, at gøre hinanden ansvarlige for hvordan de har det, og få den ene til at tilpasse sig den anden.
Det ender ofte i fordeling af skyld og hvem der får hvem til at føle hvad. Et regnskab om, hvem der skal / bør opgive hvad og hvor meget, for at den anden ikke skal føle en given følelse. Og en magtkamp om hvem der har krav på / eller ret til noget af den anden, som oftest bare ender i en udmattende kamp, hvor begge parter føler sig trængt op i et hjørne.
AT GØRE DET AUTOMATISKE BEVIDST
Det er ofte en automatisk reaktion, og synes som den eneste løsning, men det forhindrer parterne i at opdage sig selv, egne reaktionsmønstre og personlig udvikling i relationen. Forsøget på at få den ene til at tilpasse sig den anden, har jeg som parterapeut endnu ikke set virke i praksis. Parterne ender fastlåst i frustration, afmagt og ensomhed. Og hvis det endelig lykkedes at få den ene til at tilpasse sig den anden, er den ene ikke tilstede mere, men forsvinder som en selvstændigt menneske. Egne behov og følelser er undertrykt i en sådan grad, at vedkommende nærmere agerer eller fungerer som en klon eller en forlængelse af den anden.
Det er imidlertid umuligt at undgå at blive såret fra tid til anden i parforholdet. Her taler jeg ikke om overgreb eller groft svigt, men når forskelligheder mødes vil der være misforståelser og forskellige behov, og når det bliver svært er der altid potentiale for at udvikle sig i relationen, hvis det personlige ansvar er en del af relationen. Det betyder ikke at parterne ikke kan støtte og hjælpe hinanden, men det fungerer bedst når det foregår frivilligt.
FRUSTRATION ER OFTE MANGEL PÅ PERSONLIGT ANSVAR
Det kan synes urimeligt i situationen at være ansvarlig for sig selv, men med det personlige ansvar følger også frihed – i modsætning til afmagt. Frihed til at forholde sig autentisk til situationen, til at tage sig selv og egne behov alvorligt, når den anden tilsyneladende ikke kan eller skal (medmindre det er aftalt).
I erkendelsen af eget ansvar for egen trivsel og bidrag til parforholdet, kan parterne blive nærværende og skabe forbindelse til sig selv og egne behov. Selv når den anden opfører sig tåbeligt, kan den bedste version af dem selv eksistere. Den anden definerer ikke mere, hvordan den ene skal opføre sig. Men det forudsætter naturligvis at parterne ikke kører på automatpilot, men forholder sig til hinanden, situationen og tager dem selv og hinanden alvorligt.
FORDELING AF ANSVAR OG SKYLD
I parterapien kan undersøger vi fordeling af ansvar og skyld. Hvor slutter den enes ansvar og hvor begynder den andens. Hvordan parterne i højere grad kan tage ansvar for egne følelser og behov. Hvordan de kan støtte sig selv i svære situationer, og eventuelt hvordan de kan række ud til den anden, uden at tillægge den anden ansvaret.
I parterapien undersøger vi også graden af ansvar for parternes relation. Oftest består relationen af to personer, hvilket betyder at der er to til at deles om ansvaret for relationen. Firkantet sagt er de hver især ansvarlige for 50% af relationen. Hvordan formidles eller forvaltes det ansvar. Venter den ene på at den anden begynder at være ansvarlig. Hvad gør de når de bliver mindre rummelige i forholdet, trækker de sig eller angriber de hinanden. Er de kærlige eller er de kritiske. Er de opsøgende og imødekommende eller er de fjerne og afvisende. Hvad byder de hver især ind med i relationen, i forhold til hvad de sammen er enige om at de vil opnå. Og er de opmærksomme på hvad eget bidrag gør ved relationen og den anden.
VILJE, INTENTION OG PERSONLIGT ANSVAR
At gå i parterapi betyder ikke at alle problemer automatisk bliver løst. I parterapien undersøger vi og identificerer, hvad der er hvad. Hvad er kernen af problemet og eventuelt hvordan det opstår. Hvad er det helt reelt der sker i dem hver især og hvad der sker i relationen.
Vi identificerer eventuelle forhindringer og modstande på at arbejde på forholdet, skaber klarhed og øger opmærksomheden på behov og ønsker til forandringer og muligheder, både for nu og eventuelt hvad der er meningsfuldt for fremtiden.
Når der er klarhed mellem parterne, skal de selv gøre arbejdet derhjemme. Det kræver nogen gange både vilje og mod at skabe forandringer, men uden den beslutsomhed, sker der ikke forandringer, men derimod mere af det samme, som ikke virker. Og parterne ender ofte med at føle sig mere modløse end før de begyndte i parterapi. Som parterapeut forventer jeg at parterne selv tager dette ansvar på sig, og medbringer villighed til at arbejde på relationen og skabe de ønskede forandringer.
FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD
Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).