volder@thepraxis.dk

PARTERAPI KØBENHAVN

Certificeret parterapeut med solid erfaring og egen praksis i København K

PARTERAPI I KØBENHAVN K

Mit navn er Cirkeline og jeg har praktiseret parterapi siden 2017 fra min praksis i København K. Jeg har faciliteret utallige samtaler med klienter i parterapi, med alverdens forskellige temaer og problemstillinger.

Jeg har en utømmelig nysgerrighed relationer og særligt relationen i parforholdet og dens kompleksitet. Fra alt hvad der kan opstå af dynamikker og mønstre, når to forskellige mennesker finder sammen. Hvordan det bliver påvirket af både samfund, kultur og historie gennem tiden. Og ikke mindst hvordan parterne hver især oplever kærlighed.

Jeg har baggrund som psykoterapeut MPF, fra Kempler Instituttets 4-årige uddannelse, hvor jeg har skrevet speciale i parterapi. Derudover har jeg videreuddannet mig som både parterapeut og sexolog, samt en række andre videreuddannelser. Herunder bl.a. supervisior, hvor jeg superviserer andre parterapeuter og psykologer, samt forskningsbaseret psykoterapi (som er højeste certificering). I skrivende stund er jeg i gang med en international anerkendt 3-årig traume uddannelse (Somatic Experience

Jeg lægger stor vægt på etik og er godkendt og medlem af Dansk Psykoterapeutforening, Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP), samt Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS). Selv går jeg jævnligt i supervision hos erfarne supervisorer, med mere end 30+ års erfaring indenfor dette felt.

Er I nysgerrige på at høre mere, er I naturligvis velkommen til at sende mig en mail på volder@thepraxis.dk eller booke en 15 min. gratis online forsamtale nedenfor.

HVORDAN JEG ARBEJDER MED PARTERAPI

hvad-er-parterapi

Jeg arbejder ikke ud fra en overbevisning, om at jeg har opskriften på det ’rigtige’ parforhold eller hvad der er rigtigt eller forkert. Vi er alle forskellige og hvad der er meningsfuldt for jer, er netop det vi sammen, gennem en ligeværdig dialog, arbejder med at skabe klarhed over og øge opmærksomheden på.

Vi arbejder ikke med hvad der burde være, men hvad der er, som dem I er. Hvad kan I hver især byde ind med i parforholdet, og hvor høj er graden af accept af hinanden. Vi arbejder heller ikke med at pege på hvem eller hvad der er urimeligt. I er to forskellige mennesker, med hver jeres historie, vaner og måder at være i verden på. Så nysgerrigheden går mere på hvordan det bliver urimeligt.

Jeg er mere nysgerrig på jeres relation og det der sker imellem jer, snarere end at vurdere hvem der ’har ret’ eller hvem der opfatter verden ’forkert’. Mit udgangspunkt er at I begge gør det bedste I kan og at ingen af jer er forkerte – men forskellige. Og hvad gør den forskellighed ved jer hver især.

HVORDAN ER EN SESSION MED PARTERAPI

parterapi-forloeb

I parterapien arbejder vi med at skærpe jeres opmærksomhed på jer selv. At gøre det automatiske og ureflekterede til bevidste og ansvarlige valg. Hvad er jeres eget personlige ansvar, og hvad bringer I ind i relationen. Vi forsøger at skabe klarhed over hvad der er hvad. Hvad er antagelser og overbevisninger om den anden, og hvad sker der i virkeligheden. Hvad er forventninger der ikke er blevet til ligeværdige aftaler. Hvad er mine behov / mine følelser og hvad er dine. Hvad er mit ansvar og hvad er dit. Og hvor går grænsen.

Gennem forløbet arbejder vi med at identificere ’hvad er problemet’ eller kernen af problemet. Hvad er der af ikke mødte behov og ønsker og hvad gør det ved jeres relation. Vi identificerer hvad der er af forhindringer og modstand. Hvad I hver især ønsker og længes efter, og hvad der skal til, for at skabe forandringer.

I bliver behandlet som voksne ansvarlige mennesker. Jeg giver hverken små opgaver eller ’lektier for’, men forventer derimod at I selv tager ansvar for at skabe de forandringer I ønsker. Målet er at I forhåbentlig under hver session opdager noget meningsfuldt for jer hver især at arbejde videre med, og denne proces støtter jeg naturligvis.

KLIENT ANBEFALINGER

PARTERAPI: FOR HVEM OG HVORNÅR

parterapi-koebenhavn

Parterapi spænder over en bred vifte af udfordringer, da de par der vælger parterapi, kommer af mange forskellige årsager i alle aldre og mange forskellige baggrunde. Fælles for dem alle, er at parterne oplever at de ikke selv kan løse problemerne.

Det kan bl.a. være:

Uanset hvad I oplever af problemer i jeres parforhold, skal I være indstillet på at der skal gøres noget arbejde, for at skabe forandringer i forholdet.

Det betyder at I skal gøre noget andet end det I gør i dag. Det der skal gøres anderledes, skal naturligvis give mening for jer begge. Og gøres fordi I begge kan se, at det vil være hensigtsmæssigt, både for jer selv, den anden og jeres relation.

PRIS PARTERAPI KØBENHAVN

Pris for en enkelt session med parterapi er 1.600,-, og der er mulighed for at købe et klippekort med 5 x parterapi for 7.000,-.

parterapikbh-om

Hvor mange sessioner I skal bruge og hvor langt et forløb der skal til, er meget forskelligt fra par til par, og alt efter hvilken situation de er i. Nogle par har brug for et par enkelte sessioner, mens andre har brug for væsentligt flere. Generelt oplever jeg gennemsnitligt at par kommer 6-8 gange i et forløb, og så er der mange der vælger at holde fast i parterapien, hvor de efterfølgende kommer hver 3-6 måned, efter endt forløb.

Typisk anbefaler jeg 2 uger mellem hver session til at begynde med (de første to-tre sessioner), og er situationen imellem jer kritisk, anbefaler jeg højst én uge. Det skal naturligvis passe ind i jeres kalender og budget, og det er heller ikke en forhindring, at der går 3 uger mellem hver session. Men to uger er at foretrække, for at undgå tilbagefald.

Jeg anbefaler at I booker i god tid, da der jævnligt kan være lidt ventetid. Og jeg anbefaler også at I på forhånd booker de første tre sessioner, blot for at være sikker på at de er i kalenderen. Tiderne kan altid aflyses med 48 timers varsel uden beregning.

Når I går i parterapi er det jeres relation, der er i terapi. Det betyder at jeg som udgangspunkt ikke har individuelle samtaler med jer, men at i begge er til stede under hver session. Når I begge er her, kan jeg se dynamikken og hvad der sker imellem jer, hvilket jeg ikke kan se, hvis I er her hver for sig. I enkelte tilfælde, hvis jeg finder det relevant, vil jeg tage enkelte samtaler med den ene eller begge individuelt, men det er kun hvis jeg finder det relevant, fx hvis jeg får en fornemmelse af at noget ikke bliver sagt, mens den anden er der.

TERAPIFORLØB TIL PAR

STYRK KOMMUNIKATIONEN I PARFORHOLDET

Går kommunikationen galt i jeres parforhold og taler i forbi hinanden? Måske i føler jer misforstået eller sidder fast i antagelser om hinanden der forhindrer jer i at lytte. I dette forløb får i mulighed for at arbejde på jeres kommunikation og øge jeres opmærksomhed på hvad der går galt, samt arbejde på hvad i kan gøre anderledes.

5 sessioner med fokus på jeres kommunikation: DKK 7.000,-

FÅ MERE NÆRVÆR OG INTIMITET I PARFORHOLDET

Når forelskelsen er overstået og hverdagen begynder, oplever mange par at gnisten forsvinder. De bliver magelige i parforholdet, eller uforløste konflikter kommer i mellem dem, og de gider ikke rigtig gøre sig umage mere. I dette forløb får i mulighed for at arbejde på hvordan I kan skabe mere plads til intimitet og nærvær i jeres hverdag?

5 sessioner med fokus på jeres intimitet og nærvær: DKK 7.000,-

FÅ LØST OP FOR DE FASTLÅSTE KONFLIKTER I PARFORHOLDET

Sidder i fast i den samme konflikt igen og igen, og kan ikke rigtig komme videre? Måske I oplever at I ikke kan trænge igennem hinanden, der er ingen forståelse og I føler jeg misforstået eller får stukket intentioner i skoene, i ikke kan genkende? I dette forløb får i mulighed for at arbejde på jeres konflikter, hvad er det der går galt hvad er kernen af konflikten?

5 sessioner med fokus på jeres konflikter: DKK 7.000,-

SENESTE INDLÆG

FÅ FEM GODE RÅD TIL JERES PARFORHOLD

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, med gode råd og inspiration til parforholdet (kan afmeldes når som helst).